fbpx

Vi lytter ofte til musik, synger med og spiller de samme sange igen og igen. Hvis melodien er god, så glemmer vi ofte at lytte efter, hvad der egentlig bliver sunget i sangen og derfor er det ikke altid det rigtige budskab eller betydning vi fanger i sangen.

Fugle, sydens sol eller damer?

Vi kender det fra nogle af de nyere sange fra Bro, men også lidt ældre sange fra Djämes Braun, som i de fleste af deres sange synger om damer, og ikke om is og fugle. For selvom Bro synger om at tage sydpå, så er det ikke helt sikkert at der er tale om en tur til sydens sol, men måske nærmere en tur sydpå på en kvindekrop. Det samme gælder for Djämes Braun, når han synger om fuglene der sætter sig på hans hæk, er det jo måske i virkeligheden slet ikke fugle, men damer der er tale om. Men det kan ske for enhver, at teksterne bliver misforståede. Selv Peter A.G tog fejl af fuglesangen. Læs mere om det her.

En større betydning

Ikke alle sange er fest og glade dage, som vi gør dem til, når vi afspiller dem til fester og festlige arrangementer. Mange gange har en glad og festlig melodi, men budskabet i sangen er mørk, og har af og til en tragisk historie bag sig.

Du har sikkert hørt sangen Pumped Up Kicks fra Foster The People. Men hvis du lytter efter, og læser teksten til sangen, vil det måske gå op for dig, at sangen egentlig handler om et skoleskyderi i USA.

Blot ved at læse første vers, står det tydeligt, hvad sangen i virkeligheden handler om.

“Robert’s got a quick hand
He’ll look around the room, he won’t tell you his plan
He’s got a rolled cigarette, hanging out his mouth he’s a cowboy kid
Yeah found a six shooter gun
In his dad’s closet hidden oh in a box of fun things, I don’t even know what
But he’s coming for you, yeah he’s coming for you”

Også sangen Every Breath you Take fra The Police, er misforstået som en sød kærlighedssang, om hvordan vi lægger mærke til hinanden. Men i virkeligheden er det faktisk lidt creapy. I og med, at sangen i virkeligheden handler om stalking, går det skønne kærlighedsmoment af sangen.

Som de synger:

“Every breath you take
Every move you make
Every bond you break
Every step you take
I’ll be watching you”

Hvad er det egentligt de synger?

Det er ikke kun betydningen af teksterne som bliver misforstået, ofte kan det også være svært at høre, hvad der egentligt bliver sunget i sangene.

En klassiker er Wes med Alane. Det kan være svært at høre de rigtige ord. Efter Christoffers version, vil det efterhånden næsten være umuligt for dig at høre de rigtige ord.