Fupfotograf – Book mig som falsk festfotograf

Jeg har i de seneste år begyndt at optræde som falsk festfotograf, eller fupfotograf som det også nogle gange kaldes, og det er hylesjovt, både for mig og for gæsterne.

Selve seancen tager en god times tid, og foregår i fire stadier:

Ankomsten

Når jeg ankommer går jeg rundt og tager billeder og ligner en der i bund og grund ikke har lyst til at være der! Jeg går bare rundt og fotograferer lidt på må og få og blender ind i selskabet, så folk ikke tænker yderligere over dette.

Forvirringen

Her begynder jeg at opføre mig lidt mere underligt. Jeg snakker lidt med gæsterne og siger nogle ting der er pudsige, lidt grinagtige og generelt vil fremkalde undren hos folk. Jeg tager billeder af menukort, gaver og jakker i garderoben! Jeg begynder nu at tage parfotos, og folk bliver sat sammen to og to til disse billeder. Jeg går naturligvis ud fra at når folk sidder sammen, så er de et par! Folk begynder her at grine noget mere af de forskellige situationer, og vil begynde at undre sig over om dette er en såkaldt fupfotograf, eller om det bare er en festfotograf der har krydset grænsen for hvad man kan tillade sig!

Her er jeg ude for at tage parfoto og jeg går så ud fra at de to damer er det man kalder et “moderne par”… så det vil jeg gerne tage et billede af… de var helt med på den, og til stor morskab for alle gav de hinanden et kys!

Det ekstreme stadie

Nu er folk ikke så meget i tvivl længere… dette er en falsk festfotograf, der i virkeligheden er booket festunderholdning. Jeg samler folk i store grupper til fællesbilleder, i et festfyrværkeri af hurtige bemærkninger, vittige kommentarer og der bliver taget billeder som aldrig før. Her er hele selskabet med og snakken er fuldstændig forstummet. Alle koncentrerer sig om underholdningen og vi går igang med at lave fælles billeder til stor morskab for alle.

Her et bryllup, hvor jeg ville tage nogle kyssebilleder af gommen… men bruden ville ikke rigtigt rejse sig. Jeg bad derfor to herre om at gå udenfor og vise hende parkeringspladsen, og så stillede alle damerne op med påsmurt læbestift!

Underholdningen

Jeg slutter nu af med at fortælle at jeg er fupfotograf, hvis nogen skulle være i tvivl. Herefter laver jeg et afsluttende show for alle, så vi får afrundet showet på en måde så alle kan få grinet godt igennem. Når jeg er kommet hjem sender jeg naturligvis billederne, som jeg typisk tager 80-100 af på en times tid.

Kunne du tænke dig at få besøg af den falske festfotograf? Udfyld min formular, så sender jeg et tilbud med det samme:

Få et uforpligtende tilbud lynhurtigt. Udfyld denne formular, så hører du fra mig inden 24 timer:

OBS: E-mailen er sendt til bookingbureauet hvor jeg var hyret som falsk festfotograf!

Sikke en success!!!!! Henrik ankom på en måde så min kæreste, og gæsterne, undrede sig over hvem han i det hele taget var, og hvad han lavede til festen. Han tilkendegav sig overhovedet ikke, hvilket gjorde at min kæreste på et tidspunkt rejste sig op, gik med korslagte arme over til Henrik, og spurgte om han da havde et problem ...!??

Så begyndte Henrik at "rulle sig ud", og jeg skal da lige love for at han havde os alle i sin hule hånd. Efter en times tid hvor han simpelthen bare leverede varen, var vi og vores gæster, samt køkkenpersonalet som også kom ud og deltog, færdige af grin og høje latterbrøl, og vores maver kunne næsten ikke klare mere. Hans kontakt med gæsterne, og hans fine fornemmelse for situationer han lige kunne gribe fat i, var formidabel.

Lijane Andersen

Hej Henrik

Mange tak for billederne. Jeg skulle fra flere sider også takke for et rigtig godt indslag. Det var desuden et rigtigt godt udgangspunkt for en god start på festen.

Steen Nielsen

Hej Henrik
Det var en super fest, sikke en kanon underholdning, folk var helt vilde med dig 👍 der blev snakket om dig resten af aftenen.
Super start på en fest, tak😊
Charlotte Balle Strand